FRØRUP & TAARUP KIRKER
taarup_12.jpg
froerup_11.jpg
froerup_3.jpg
taarup_6.jpg
froerup_1.jpg
froerup_8.jpg
froerup_9.jpg
taarup_5.jpg
froerup_10.jpg
froerup_14.jpg
froerup_6.jpg
froerup_4.jpg
taarup_1.jpg
taarup_9.jpg
taarup_4.jpg
froerup_5.jpg
doebefont.jpg
taarup_2.jpg
alter.jpg
taarup_8.jpg
froerup_7.jpg
taarup_7.jpg
froerup_12.jpg
kirkegaard.jpg
klokke.jpg
kirkegaard_hus.jpg
froerup_2.jpg
kirke.jpg
topimg.jpg
taarupkirke2.jpg
taarup_11.jpg
kirkerum2.jpg
froerup_13.jpg
skib.jpg
taarup_10.jpg
gravsteder.jpg
trae.jpg
taarup_3.jpg
kirkerum.jpg

Taarup kirkes historie

 
 

Som sagt blev de første initiativer til kirkens opførelse taget i 1877, hvor det indskrives i sognepræstens kaldsbrev, at ”han skal og være pligtig til at holde Andagtsøvelse i den østlige Del af Sognet efter de Bestemmelser, der nærmere måtte blive tagne, samt regelmæssig Søndags- og Helligdagsgudstjeneste, saafremt en Filialkirke maatte blive opført sammesteds.” Det blev den kun seks år senere, og dermed fik Tårup styrket sin identitet som en selvstændig landsby.

 

Det var en tid, der på en anden måde end i de tidligere århundreder var præget af forandringer.

For i og med Grundlovens indførelse og den stigende folkelige selvbevidsthed, samt f.eks. højskolernes uddannelse af ungdommen indenfor landbrugsfaglige og kulturelle områder, så bredte der sig både en virkelyst og et nyt håb om bedre kår, såvel som en religiøs stillingtagen. 

 

Derfor blev der oprettet nye højskoler, brugsforeninger, andelskasser, andelsmejerier og andelsslagterier og der blev bygget utallige forsamlingshuse og missionshuse. Her i sognet kom andelsmejeriet i 1886 og forsamlingshuset i 1890. 

 

Det er altså i denne periode af flittig virksomhed og aktivitet, at Taarup kirke bliver bygget, og årsagen må siges at være, at man kort og godt ville have sin egen kirke og stå på egne ben.

 

I 2010 blev så endelig alle såkaldte kirkedistrikter opgraderet til at hedde sogne, så uafhængigheden af Frørup så at sige er stadfæstet administrativt.

 

Grundstenen blev lagt den 20. april 1883 på baggrund af donationer fra såvel Rigsdagen som fra private, og efter en stor frivillig arbejdsindsats kunne man allerede den 4. november, Allehelgensdag, indvie kirken.

 

Den er opført af arkitekt J. Eckersberg i røde sten med skifertag og tårn mod vest.

I det ydre har den i det store og hele ikke undergået væsentlige forandringer undtagen i forbindelse med en ombygning af tårnet i 1908. Problemet med tårnet var, at der trængte fugt ned i murværket, fordi der kunne samle sig vand i den rundgang, der oprindelig udgjorde tårnets top. Det blev bygget om i stil med tårnet og spiret på Nyborg kirke. I 1985 var der igen behov for fornyelse af taget, og man fik en løsning, som skulle ligne et rigtigt gammelt kobbertag, idet man lagde galvaniserede og bemalede jernplader på - kunstigt ir kaldtes det.

 

Dog trængte tårnet allerede igen i 2007 til en grundig renovering, da en del af det indre træværk var blevet råddent, fordi det gamle tag var blevet utæt. Træværket blev fornyet, og taget blev nu i stedet for de galvaniserede jernplader tækket med kobber. Den forgyldte vejrhane og korset øverst på spiret rækker smukt glimtende op mod himlen, idet den genspejler solens stråler og peger opad, som vil den vise os, at mennesket dels skal se mod Gud, og i lyset fra ham skal vi se hinanden.

Frørup og Taarup kirker
Uptime-IT ApS