FRØRUP & TAARUP KIRKER
taarup_1.jpg
kirke.jpg
froerup_9.jpg
topimg.jpg
skib.jpg
taarup_9.jpg
froerup_1.jpg
doebefont.jpg
taarup_3.jpg
froerup_5.jpg
froerup_14.jpg
taarup_7.jpg
taarup_6.jpg
kirkerum2.jpg
gravsteder.jpg
taarup_10.jpg
kirkegaard_hus.jpg
froerup_7.jpg
froerup_10.jpg
taarup_5.jpg
froerup_2.jpg
froerup_11.jpg
trae.jpg
klokke.jpg
taarup_12.jpg
taarupkirke2.jpg
froerup_13.jpg
kirkerum.jpg
taarup_4.jpg
froerup_4.jpg
froerup_12.jpg
kirkegaard.jpg
froerup_3.jpg
taarup_11.jpg
froerup_8.jpg
froerup_6.jpg
taarup_2.jpg
alter.jpg
taarup_8.jpg

Tårup Kirke

 
 

Højt og centralt placeret i landsbyen ligger Taarup kirke smukt med udsigt over Storebælt og med en naturlig værdighed, som om den var lige så gammel som Danmarks gamle middelalderkirker. Ikke desto mindre er den kun godt og vel hundrede år gammel, men det ændrer dog ikke ved indtrykket af kirkens betydning som sognets vigtigste og største bygning.

 

Et samlingspunkt for sognets beboere både ved højtiderne, og når livet og dagene har været præget af enten sorg eller festlige begivenheder.

 

Ligesom Tårup by og det omgivende land i mange århundreder har været en del af Frørup sogn, har også middelalderkirken i Frørup været sognets eneste, indtil man i 1877 begyndte at lægge planer for, om man muligvis i Tårup kunne få bygget en annekskirke eller filialkirke. Således kaldes den i de beskedne fremstillinger, der findes i ”De danske Kirker”, ”Trap Danmark” og ”Frørup Sogns Historie”, hvoraf sidstnævnte bog af Hans Rasmussen giver det mest fyldige billede.

     

Men Hans Rasmussens bog er fra 1945 og handler over de fire sider hovedsagelig om, hvordan kirken blev bygget i 1883. Men efter anden verdenskrigs tid er der sket en del og som et supplement fortjener Taarup kirke en mere billedrig og selvstændig præsentation.

 

Jeg vil gerne bringe en tak til min forgænger i embedet, Niels Carl Lilleør, for samtaler om kirken og sognets historie i almindelighed. En særlig tak skal lyde til nyligt afdøde fotograf Anders Schreiner fra Atelier Behnke i Nyborg for, at han beredvilligt satte tid af til at tage de mange fine billeder, adskilligt flere end der kunne blive plads til. Sluttelig vil jeg gerne takke menighedsrådet for godt samarbejde i årenes løb, og særligt formand, Erik Jensen, Haulund, som har varetaget sit hverv medomhu siden 1992.

 

Sognepræst André Friis Møller

 

 

Våbenhus

Bevæger vi os ind i kirken, mødes man som det første af det ganske lille og beskedne våbenhus, som blot står hvidkalket og uden nogen slags udsmykning. Inventaret er pragmatisk nok kun et par bænke, et spejl og en stumtjener.

 

Skib og kor

Men så snart man træder ind i selve kirkerummet, ind i det, der jo kaldes skibet, åbner der sig for en landsbykirke et temmelig stort og lyst rum i smukt afstemte farver, overdækket af et såkaldt tøndehvælv, som medvirker til en god akustik. Når der så derudover forefindes et orgel af første kvalitet, som skal omtales senere, og et helt nyt lydanlæg, må man sige, det er optimale forhold for gudstjenester og kirkelige handlinger.

 

Selve rummets arkitektur er enkel, så det rektangulære skib føres over i korpartiet ved hjælp af to trin og en indsnævring af korhvælvingens loftshøjde. Der er hele 200 siddepladser, hvilket er et betragteligt antal for en kirke i en landsby af Tårups størrelse.

 

Farvesætningen i kirkerummet er temmelig usædvanlig. Umiddelbart lyder det overraskende, at grå, røde, orange og grønne farver skulle kunne udgøre en harmonisk helhed. Men efter en grundig restaurering i 1969, hvor maleren Lisbeth Andersen fik til opgave at komme med forslag til en samlet farvekomposition for kirkerummet, et forslag, som man antog og fik realiseret, så har kirken altså fra da 

af fremstået, som vi ser det på billederne her. Og smukt er det. Det hedder sig, at Lisbeth Andersen bl.a. lod sig inspirere af de sten og farvenuancer, som hun fandt ved at gå ture langs kysten ved Tårup.

 

Fra begyndelsen af havde den været i brune, og dermed meget mørkere farver, så det har lysnet kolossalt, at få den farvelægning, vi ser i dag. Koret er som nævnt hævet i forhold til skibet og loftet sænket, så at stemningen så at sige fortættes oppe omkring alteret, hvorpå Guds Ord i form af bibelens gamle og nye testamente er placeret. Den store læderindbundne billedbibel er en gave fra Kirstine ”Gert” Jensen. Der er ingen overdådig udsmykning, som man så ofte ser i vores gamle kirker, men desto mere naturligt fanges blikket af det centrale: altertavlen og dens budskab om den opstandne Frelser.

 

Den er malet af F. C. Lund i tiden omkring kirkens indvielse og motivet er Jesu Kristi åbenbaring for Maria Magdalene påskemorgen. Desforuden kaster tre projektører lys over korset øverst på altertavlen, således at Golgatas tre kors står som skygger på væggen, opstandelsens mørke baggrund.

Frørup og Taarup kirker
Uptime-IT ApS